Forside Om Læringscentret   English Kontakt
Nyt om netværk
Gratis artikler, tips & blog
 
Tilmeld dig her
Nyt om netværk & OM NETVÆRK
2012 12 Nyt om netværk
2013 02 Nyt om Netværk
2012 Apr OM NETVÆRK
2011 Nov OM NETVÆRK
2011 Apr OM NETVÆRK
2010 Nov OM NETVÆRK
2010 Feb OM NETVÆRK
2009 Aug OM NETVÆRK
2009 Feb OM NETVÆRK
2008 Aug OM NETVÆRK
2008 Apr OM NETVÆRK
2007 Nov OM NETVÆRK
2007 Aug OM NETVÆRK
2007 Maj OM NETVÆRK
2007 Feb OM NETVÆRK
2006 Nov OM NETVÆRK
2006 Aug OM NETVÆRK
2006 Maj OM NETVÆRK
2006 Feb OM NETVÆRK
2005 Nov OM NETVÆRK
2005 Aug OM NETVÆRK
2005 Maj OM NETVÆRK
2005 Feb OM NETVÆRK
2004 Nov OM NETVÆRK
2004 Aug OM NETVÆRK
2004 Apr OM NETVÆRK
2004 Jan OM NETVÆRK
2003 Okt OM NETVÆRK
Over 80 artikler
Netværksbøger
Find et netværk
Brug netværk til ...
10 netværksråd
Netværksordbog
Skal du starte et netværk?
Netværksjob
Professionel netværkshjælp
Netværksråd: Træn din elevatortale
  
Af Sanni Grych, partner i Holst-Grych ApS.
 
"Goddag jeg hedder Sanni Grych.
Jeg er netværkskonsulent i Holst-Grych.”
 
Et af netværksrådene i Dansk Læringscenter om Netværks er ”fortæl om dit budskab eller mål interessant og præcist”. Det lever denne første præsentation ikke op til. Man kalder ofte den ultrakorte præsentation for en elevatortale. Baggrunden er, at man skal kunne nå at sige det hele på vej op i en elevator – selvom det nok er lettere i amerikanske skyskrabere end i Danmark. I en tid hvor flere tænker på motionen og tager trappen, kan man dog stadig få lidt tid.
 
Elevatortalen er din præsentation af dig selv over for mennesker, som du møder for første gang. På kun få sekunder dannes andres førstehåndindtryk af os. Hvis vi skal have en chance for at få skabt interesse og nysgerrighed skal vi derfor være velforberedte. Selvom man måske senere får mulighed for at ændre på det indtryk, kan man lige så godt udnytte muligheden for en positiv start.
 
Indledningen var et eksempel på en elevatortale som er opbygget helt traditionelt. Den er både kedelig og skaber ikke nysgerrighed. Jeg benytter i stedet ofte denne elevatortale:

”Hej, jeg hedder Sanni Grych. Jeg driver netværksorganisationen Dansk Læringscenter om Netværk, hvor organisationer kan få praktisk hjælp til at styrke deres netværkskultur. Jeg underviser bl.a. i netværkskompetence, og hvordan man driver netværksgrupper. Jeg er derfor altid nysgerrig for hvordan andre tænker om og bruger netværk.”

Det tager lige under 20 sek. for mig at sige, og passer godt til den tid man ofte har. I nogle tilfælde har man lidt længere tid men sjældent mere end ét minut. Derfor er det godt at have en både en kort og en længere version.
 
Elevatortalen kan bruges til møder, på kurser, konferencer og receptioner og andre steder hvor du møder nogle for første gang og skal præsentere dig og din profession. Den kan også fint anvendes til en 50-års familiefødselsdag. Ofte kan man bruge en variant af sin elevatortale når man møder nogle man kender overfladisk eller hvor det er længe siden man sidst mødtes. 
 
Serviceftersyn af din elevatortale
Livet, karrieren og kompetencerne ændrer sig med tiden. Derfor er det gavnligt en gang imellem at lave et serviceeftersyn af sin elevatortale.
 
Alle kan præsentere sig selv. Udfordringen er at give det professionelle indtryk man ønsker.
Det vigtige er at tænke på om det hjælper dig den vej du gerne vil. Man kan sige at man skal ”prale med ydmyghed” eller blot præsentere sig fra én af sine gode sider.
 
Her er fem check-punkter til finjustering af elevatortalen. 
Præsentationen skal:
  1. Fortælle det vigtige: Din(e) tilhørere skal vide, hvad du laver uden at blive forvirret.
  2. Være præcis: Følg KISS princippet ”Keep It Short and Simple”. Ingen lange forklaringer eller undskyldninger.
  3. Være karakteristisk: Giv gerne talen en vinkel eller en metafor, så den skiller sig ud fra mængden.
  4. Være relevant: Andre skal kunne relatere sig til det du siger, og forstå det. Brug helt almindelige ord. Find gerne en vinkel der er brugbar og interessant for den person du taler med. Det kan f.eks. være noget om den situation, hvor I mødes.
  5. Resultater: Hvis du har skabt konkrete resultater inden for det du gerne vil arbejde med, kan det være stærkt at nævne det, hvis det kan gøres kort.
I bogen “Power Networking - 59 Secrets for Personal & Professional Success” giver netværkeren og forfatteren Donna Fisher giver en række eksempler på forskellige præsentationer af sig selv. I parenteserne er mine forkortede tolkninger af Donna Fishers egen karakteristik:
”Hi, I’m Donna Fisher, motivational speaker and corporate trainer.”
(lidt kedelig præsentation)
 
“Hello, my name is Donna Fisher. I love teaching people how to build powerful lifelong connections. I am a motivational speaker and corporate trainer.”
(særpræget og indlevende præsentation)
 
“Hello, my name is Donna Fisher. I am a motivational speaker focused on the power of people connecting, contributing, and creating possibilities together.”
(denne præsentation forudsætter, at den præsenteres med stor energi)
 
“Good morning, my name is Donna Fisher. I teach networking as a way to build your business and enhance your life.”
(klar, præcis og professionel)
Ved at være opmærksom på tilhøreren kan man hurtigt danne sig et indtryk af, om det f.eks. skaber interesse og om der er noget, der virker uforståeligt eller uklart. Succesen er, når du får spørgsmål baseret på nysgerrighed og oprigtig interesse. Så kommer samtalen i gang, og du får lejlighed til at give et uddybende indtryk af dig selv. Så benyt lejligheden til at fortælle videre, men husk også at stoppe i tide. Vær sikker på at spørgsmålene ikke kun er høflighedsspørgsmål. Så kan du måske bruge din tid bedre.
 
Den personlige og den organisatoriske elevatortale

Man kan vælge om elevatortalen skal fokusere på en personlig profilering eller profilering af den virksomhed, man arbejder for. Det er meget normalt at starte med en den personlige præsentation og så have en 2. halvleg, hvor virksomheden præsenteres.
 
I rigtig mange organisationer er der desværre meget få medarbejdere udover salgs-medarbejderne, som kan holde en god elevatortale for organisationen, og dermed ligger der et stort potentiale for virksomheder. Medarbejdere er de vigtigste ambassadører for virksomheden. Hvis alle kunne organisationens elevatortale og kan give den et personligt tilsnit kan virksomhedens budskab komme langt bedre og bredere ud til omverdenen.
Det handler selvfølgelig ikke kun om at fortælle sin egen elevatortale. Spørg til og lyt til andres præsentationer. Der skal være tid til, at din samtalepartner kan præsentere sig. Når man lytter til andres elevatortaler er det den bedste mulighed at lære noget og finde ud af, om andre har ressourcer, som er interessante for dig og din situation.
 
Måden at fortælle på
Udover indholdet er det også afgørende, at få fortalt det elevatortalen på den rigtige måde. At bruge både stemmen og kropssproget til at understøtte det man siger. Noget af det vigtigste er at være engageret og nærværende. Det gode gamle princip om at holde øjenkontakt er her værdifuldt. Man skal heller ikke undervurdere værdien af håndtrykket som indledning til en samtale.
 
Det er vigtigt at finde en fortælleform som passer til sin personlighed, men samtidig må man også gerne udfordre sig selv. Og selvom man gør det godt vil ikke alle reagerer positivt på en elevatortale. Nogle er ikke interesserede, og andre måske ikke åbne for at se på andre mennesker som en ressource. Men med elevatortalen skaber du selv det bedste udgangspunkt.
 
At træne sin elevatortale kan gøres til en leg. Det kan give knuder på tungen, men ”øvelse gør mester”. Og det heldige er, at vi næsten hele tiden møder nye mennesker så vi kan øve os.
 
Sanni Grych, e-mail: sg@holst-grych.dk

 
 
Udgivet i nyhedsbrevet OM NETVÆRK,
april 2004.
 
 
 
www.laeringscenter.dkDansk Læringscenter om Netværk drives af AZENA
Copyright © AZENA ApS.

Denne side er sidst opdateret d. 28. juli 2005